Stressbehandlingshuse

lgp-husene

For den bedste behandling har vi udviklet 3 typer behandlingshuse. De 3 huse er indrettet ud fra 3 forskellige fokusområder i behandlingen:

• Omsorgshuset
• Handlingshuset
• Wellnesshuset

Stressbehandling


Et ophold med den stressramte i centrum.
Det vigtigste er at få den stressramte ud af den negative spiral, vedkommende er havnet i. Han/hun skal have ro og tid til at mærke efter og til at komme helt ind til sagens kerne. Den stressramte skal have mulighed for at sætte ord på og mærke, hvad der sker i kroppen, efterhånden som klarheden melder sig, uanset hvad årsagen til ubalancen er.
Han/hun skal ikke tænke på andet end sig selv og sin fremtid.
Derfor er behandling i lgp-consult altid et forløb over 4 dage. Det er et intensivt og handlingsorienteret forløb.
Det er vigtigt, at den stressramte har sin partner med. Er vedkommende single, skal han/hun tage en god ven eller kollega med, én vedkommende i forvejen deler sorger og glæder med.

Hvad sker der?
Opholdet kan sammenlignes med et puslespil.
For hver dag, der går, falder flere og flere brikker på plads. Opholdet starter med en længere coachingsamtale med begge deltagere.
Vi tager udgangspunkt i de problemer, der er, skaber overblik, og senere bliver der lavet en konkret handlingsplan.
Hvert behandlingsforløb er individuelt, så alt efter problemernes art og omfang vil de fire dage også byde på massage, afspændingsøvelser, parterapi, sexologisk rådgivning, livsstilscoaching osv.
På den sidste dag bliver de sidste brikker lagt på plads med en handlingsplan og en plan for opfølgning.


lgp-husene

– vejen til et gladere liv


lgp-husene er beliggende i et roligt sommerhusområde med udsigt til Flensborg Fjord ved Egernsund i Sønderjylland.
Husene er rene oaser for folk med stress og andre, der trænger til en vitaminindsprøjtning.
Alle huse har havudsigt, brændeovn, massagestol, lækre bademiljøer med bad, sauna og stjernehimmel, og husene er smukt indrettede.
Sengene er redte og morgenkåberne parate.
Opholdet er altid med fuld forplejning. Køleskabet er fyldt op med lækkerier, og aftensmaden bliver leveret.

Ophold for 2 personer inkl. alle samtaler, behandling, handlingsplan, opfølgning og fuld forplejning koster fra 20.000 DKK + moms og afhænger af opholdets art og behandling.

Udfyld skemaet her. Det er ganske uforpligtende. Herefter får du yderligere materiale samt pris og mulige datoer.

Vi vil med glæde fjerne din medarbejders stress, så han eller hun hurtigt vender tilbage i jobbet med glæde og overskud!